Hvad har eksperter og medier udtalt
Hvad har eksperter og medier udtalt
Kontant:
De beskidte supermarkeder
Programinfo
Der skal være rent de steder, hvor vi køber vores fødevarer – men kan vi regne med, at der er det? Kontant undersøger en række butikker i tre af de dagligvarekæder, hvor vi køber de fleste af vores fødevarer.
Og resultatet er ikke godt. Det vrimler med bakterier, vi finder døde fluer i kølediskene, beskidte kurve og i det hele taget er der meget svingende hygiejne.
Jakob Illeborg konfronterer supermarkederne, og vi møder også 3-årige Sebastian, der er indlagt på sygehuset på grund af en slem bakterieinfektion.
www.dr.dk/kontant
Kontant: De beskidte supermarkeder
Programinfo
Der skal være rent de steder, hvor vi køber vores fødevarer – men kan vi regne med, at der er det? Kontant undersøger en række butikker i tre af de dagligvarekæder, hvor vi køber de fleste af vores fødevarer.
Og resultatet er ikke godt. Det vrimler med bakterier, vi finder døde fluer i kølediskene, beskidte kurve og i det hele taget er der meget svingende hygiejne.
Jakob Illeborg konfronterer supermarkederne, og vi møder også 3-årige Sebastian, der er indlagt på sygehuset på grund af en slem bakterieinfektion.
www.dr.dk/kontant
Din indkøbskurv er fyldt med tarmbakterier fra fugle, dyr og mennesker
Politiken, Forbrug og Liv, 1. Juli 2017
Din indkøbskurv er fyldt med tarmbakterier fra fugle, dyr og mennesker
9 ud af 9 supermarkeder har kurve fulde af tarmbakterier. Nogle endda med colibaktier. Det viser en test, som Politiken har foretaget. Supermarkederne bør stramme op på rengørings-standarden, mener ekspert.
De er praktiske, rummelige og lette. Supermarkedernes rullekurve, der helt eller delvist har erstattet bærbare kurve og indkøbsvogne. Men hygiejnemæssigt er der store udfordringer med de rullende kurve.
»Disse kurve kører på gulvet, hvor de samler skidt op, som vi tager med ind i butikken fra gaden via vores sko«, forklarer Michael René, lektor på det sundhedsfaglige og teknologiske fakultet på Metropol.
Disse kurve kører på gulvet, hvor de samler skidt op, som vi tager med ind i butikken fra gaden via vores sko
Michael René, lektor, Metropol
Politiken har været rundt i 9 tilfældigt udvalgte supermarkeder for at tage prøver af de rullende indkøbskurve. Alle 9 steder viste testen, at kurvene var fyldt med bakterier. I alle de 9 kurve, der blev testet, blev der fundet tarmbakterier fra dyr, fugle og/eller mennesker. 8 af kurvene havde endda mere end 100 millioner bakterier i bunden, og i 2 kurve blev der fundet den særlig farlige tarmbakterie E.coli, som blandt andet kan give alvorlig diarré.
Michael René har selv tidligere oprettet hashtaget #hygiejneindkøbskurve2016 på sin blog pletvæk.dk, hvor hans læsere kan uploade billeder af beskidte indkøbskurve.
»Det er nogle ret vilde billeder. Så jeg er ikke overrasket over jeres test. Men det er vildt at se tallene sort på hvidt«, siger han.
Kurve har ikke høj prioritet
Supermarkeder får ligesom restauranter jævnligt besøg af Fødevarestyrelsens kontrollanter. Kurve indgår i vurderingen. Men:
»Supermarkederne er selv ansvarlige for at overholde reglerne på området. Ting, der kommer i kontakt med fødevarer, skal være synligt rene. Det gælder alt fra udstyr og hylder til gulve og kurve«, forklarer Inge-Lis Kyllesbæk fra Fødevarestyrelsen.
Er der ikke rent, kan det give en indskærpelse i kontrolrapporten, dernæst et påbud og i sidste instans en politianmeldelse og bøder. Inge-Lis Kyllesbæk er ikke bekendt med, at beskidte kurve nogensinde er resulteret i påbud eller bøder. Kurve er ét af mange kontrolpunkter og ikke noget, kontrollanterne kigger på ved hvert besøg.
»Vi har en risikobaseret tilgang til kontrol. Vi ser på det, der er størst risiko ved, og der har kurve ikke den højeste prioritet«, siger Inge-Lis Kyllesbæk, men tilføjer også:
»Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis der sidder skidt og møg i bunden af en kurv«.
Politikens test skal betragtes som en stikprøvekontrol og er ikke nødvendigvis udtryk for tilstanden i alle kurve i supermarkederne, og det er hygiejneekspert Michael Renés indtryk, at der i én og samme butik kan være stor variation.
»Der vil også være kurve, der ser pæne ud. Det handler også om, hvor uheldig eller heldig man er som forbruger«, vurderer han.
Jeg er ikke overrasket over jeres test. Men det er vildt at se tallene sort på hvidt
Michael René, lektor, Metropol
Hos Netto forsvarer man sig med samme pointe:
»Vi mener ikke, at man med jeres test kan konkludere, at der er flere farlige bakterier i Nettos kurve end i andre supermarkeders. Det er fuldstændig tilfældigt, hvilken kurv du som kunde får fat i«, siger Carina Jensen, kvalitetschef i Dansk Supermarked og dermed Netto.
Men variationen skal ikke bruges som undskyldning for dårlig rengøringsstandard, mener Michael René:
»Den store variation viser med tydelighed, at rengøringsstandarden i kurvene burde være meget mere ensartet«.
Lidl oplyser til Politiken, at kæden har prøvet forskellige løsninger for at holde et stabilt højt hygiejneniveau i kurvene, og at man nu vil gå de eksisterende procedurer igennem igen og se på mulighederne for »alternative løsninger til de eksisterende«.
Rengøring to gange om året
Hygiejneekspert Michael René foreslår, at supermarkederne ud over at vaske kurvene oftere indfører et system, så kunderne kan stille en ekstra beskidt kurv hen i en stabel for sig:
»Så de samme beskidte kurve ikke bliver ved med at cirkulere i butikken«.
På Fyn ligger virksomheden H.E.W. Her har man opfundet en mobil vaskemaskine til indkøbskurve og -vogne. En lastbil, der kører ud til supermarkederne og med et snuptag højtryksspuler snavs og skidt væk med 70 grader varmt vand. Men virksomheden har svært ved at få supermarkedskæderne til at købe servicen.
»De opfatter rene kurve som en meromkostning. Det er det jo også, men det er også en investering. Der skal en hel holdningsændring til«, mener Karsten Thomsen fra H.E.W.
Indtil videre er det ikke lykkedes virksomheden at indgå aftale med en eneste supermarkedskæde. Kun med enkelte selvstændige købmænd.
Lidl, Netto og Fakta er de supermarkeder, der scorer dårligst i Politikens test af rullekurve. Hvor ofte deres kurve rent faktisk rengøres, vil kun Fakta ud med.
»I Fakta har vi et firma, der to gange årligt rengør vores indkøbskurve. Derudover har butikkerne selvfølgelig et ansvar for at holde dem rene, når de bliver beskidte i mellemtiden«, siger informationsdirektør Jens Juul Nielsen fra Coop, der ejer Fakta.
Hvor ofte de enkelte Fakta-butikker hiver svamp og sæbe frem, melder historien ikke noget om. Rengøringsfirmaet H.E.W. kører typisk ud til deres kunder med sin mobile vaskemaskine hver tredje måned.
Kvalitetschef i Dansk Supermarked og dermed Netto Carina Jensen betegner hyppigheden af kurvevask som værende »efter behov«. Hun mener, at man som forbruger må forvente, at der i perioder vil være flere kurve, der er synligt beskidte.
»Men det er kosmetik og har ikke nødvendigvis noget med bakterieniveauet at gøre. Det irriterer selvfølgelig vores kunder, hvilket vi er meget opmærksomme på. Kunder må meget gerne sige det til os, hvis de oplever problemer«, siger Carina Jensen.
I Fakta vil man gerne stramme op.
»Jeres undersøgelse kunne tyde på, at vi har behov for at stramme vores rutiner op, og det kigger vi nu på«, siger Coops informationsdirektør, Jens Juul Nielsen.
Bør konkurrere i renhed
Enkelte dagligvarekæder som Bilka og Føtex har valgt at opstille afspritningsdispensere ved indgange og kurvestabler, så kunderne selv kan desinficere hænder eller kurv. Den slags systemer er en god idé, mener konsulent for servicevirksomheder Karsten Koch fra Meng & Company.
»Når Politiken nu gør opmærksom på dette problem, bliver det automatisk et godt konkurrenceparameter. Hvis butikkerne begyndte at vaske deres kurve oftere, kunne de med fordel gøre opmærksom på det over for kunderne«, siger Karsten Koch.
Virksomheden H.E.W. tilbyder af samme grund sine kunder en smileyskilt, der kan hænge i butikken, og som viser, at kurvene er blevet rengjort.
»Det er ligesom de store indkøbscentre, der skriver, hvornår toiletterne sidst er rengjort. Det er jo med til at løfte butikken som helhed«, siger Karsten Thomsen fra H.E.W.
Både Coop og Dansk Supermarked pointerer dog, at rullekurve per definition ikke er sterile. Uanset hvor ofte de rengøres.
Din indkøbskurv er fyldt med tarmbakterier fra fugle, dyr og mennesker
Politiken, Forbrug og Liv, 1. Juli 2017
Din indkøbskurv er fyldt med tarmbakterier fra fugle, dyr og mennesker
9 ud af 9 supermarkeder har kurve fulde af tarmbakterier. Nogle endda med colibaktier. Det viser en test, som Politiken har foretaget. Supermarkederne bør stramme op på rengørings-standarden, mener ekspert.
De er praktiske, rummelige og lette. Supermarkedernes rullekurve, der helt eller delvist har erstattet bærbare kurve og indkøbsvogne. Men hygiejnemæssigt er der store udfordringer med de rullende kurve.
»Disse kurve kører på gulvet, hvor de samler skidt op, som vi tager med ind i butikken fra gaden via vores sko«, forklarer Michael René, lektor på det sundhedsfaglige og teknologiske fakultet på Metropol.
Disse kurve kører på gulvet, hvor de samler skidt op, som vi tager med ind i butikken fra gaden via vores sko
Michael René, lektor, Metropol
Politiken har været rundt i 9 tilfældigt udvalgte supermarkeder for at tage prøver af de rullende indkøbskurve. Alle 9 steder viste testen, at kurvene var fyldt med bakterier. I alle de 9 kurve, der blev testet, blev der fundet tarmbakterier fra dyr, fugle og/eller mennesker. 8 af kurvene havde endda mere end 100 millioner bakterier i bunden, og i 2 kurve blev der fundet den særlig farlige tarmbakterie E.coli, som blandt andet kan give alvorlig diarré.
Michael René har selv tidligere oprettet hashtaget #hygiejneindkøbskurve2016 på sin blog pletvæk.dk, hvor hans læsere kan uploade billeder af beskidte indkøbskurve.
»Det er nogle ret vilde billeder. Så jeg er ikke overrasket over jeres test. Men det er vildt at se tallene sort på hvidt«, siger han.
Kurve har ikke høj prioritet
Supermarkeder får ligesom restauranter jævnligt besøg af Fødevarestyrelsens kontrollanter. Kurve indgår i vurderingen. Men:
»Supermarkederne er selv ansvarlige for at overholde reglerne på området. Ting, der kommer i kontakt med fødevarer, skal være synligt rene. Det gælder alt fra udstyr og hylder til gulve og kurve«, forklarer Inge-Lis Kyllesbæk fra Fødevarestyrelsen.
Er der ikke rent, kan det give en indskærpelse i kontrolrapporten, dernæst et påbud og i sidste instans en politianmeldelse og bøder. Inge-Lis Kyllesbæk er ikke bekendt med, at beskidte kurve nogensinde er resulteret i påbud eller bøder. Kurve er ét af mange kontrolpunkter og ikke noget, kontrollanterne kigger på ved hvert besøg.
»Vi har en risikobaseret tilgang til kontrol. Vi ser på det, der er størst risiko ved, og der har kurve ikke den højeste prioritet«, siger Inge-Lis Kyllesbæk, men tilføjer også:
»Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis der sidder skidt og møg i bunden af en kurv«.
Politikens test skal betragtes som en stikprøvekontrol og er ikke nødvendigvis udtryk for tilstanden i alle kurve i supermarkederne, og det er hygiejneekspert Michael Renés indtryk, at der i én og samme butik kan være stor variation.
»Der vil også være kurve, der ser pæne ud. Det handler også om, hvor uheldig eller heldig man er som forbruger«, vurderer han.
Jeg er ikke overrasket over jeres test. Men det er vildt at se tallene sort på hvidt
Michael René, lektor, Metropol
Hos Netto forsvarer man sig med samme pointe:
»Vi mener ikke, at man med jeres test kan konkludere, at der er flere farlige bakterier i Nettos kurve end i andre supermarkeders. Det er fuldstændig tilfældigt, hvilken kurv du som kunde får fat i«, siger Carina Jensen, kvalitetschef i Dansk Supermarked og dermed Netto.
Men variationen skal ikke bruges som undskyldning for dårlig rengøringsstandard, mener Michael René:
»Den store variation viser med tydelighed, at rengøringsstandarden i kurvene burde være meget mere ensartet«.
Lidl oplyser til Politiken, at kæden har prøvet forskellige løsninger for at holde et stabilt højt hygiejneniveau i kurvene, og at man nu vil gå de eksisterende procedurer igennem igen og se på mulighederne for »alternative løsninger til de eksisterende«.
Rengøring to gange om året
Hygiejneekspert Michael René foreslår, at supermarkederne ud over at vaske kurvene oftere indfører et system, så kunderne kan stille en ekstra beskidt kurv hen i en stabel for sig:
»Så de samme beskidte kurve ikke bliver ved med at cirkulere i butikken«.
På Fyn ligger virksomheden H.E.W. Her har man opfundet en mobil vaskemaskine til indkøbskurve og -vogne. En lastbil, der kører ud til supermarkederne og med et snuptag højtryksspuler snavs og skidt væk med 70 grader varmt vand. Men virksomheden har svært ved at få supermarkedskæderne til at købe servicen.
»De opfatter rene kurve som en meromkostning. Det er det jo også, men det er også en investering. Der skal en hel holdningsændring til«, mener Karsten Thomsen fra H.E.W.
Indtil videre er det ikke lykkedes virksomheden at indgå aftale med en eneste supermarkedskæde. Kun med enkelte selvstændige købmænd.
Lidl, Netto og Fakta er de supermarkeder, der scorer dårligst i Politikens test af rullekurve. Hvor ofte deres kurve rent faktisk rengøres, vil kun Fakta ud med.
»I Fakta har vi et firma, der to gange årligt rengør vores indkøbskurve. Derudover har butikkerne selvfølgelig et ansvar for at holde dem rene, når de bliver beskidte i mellemtiden«, siger informationsdirektør Jens Juul Nielsen fra Coop, der ejer Fakta.
Hvor ofte de enkelte Fakta-butikker hiver svamp og sæbe frem, melder historien ikke noget om. Rengøringsfirmaet H.E.W. kører typisk ud til deres kunder med sin mobile vaskemaskine hver tredje måned.
Kvalitetschef i Dansk Supermarked og dermed Netto Carina Jensen betegner hyppigheden af kurvevask som værende »efter behov«. Hun mener, at man som forbruger må forvente, at der i perioder vil være flere kurve, der er synligt beskidte.
»Men det er kosmetik og har ikke nødvendigvis noget med bakterieniveauet at gøre. Det irriterer selvfølgelig vores kunder, hvilket vi er meget opmærksomme på. Kunder må meget gerne sige det til os, hvis de oplever problemer«, siger Carina Jensen.
I Fakta vil man gerne stramme op.
»Jeres undersøgelse kunne tyde på, at vi har behov for at stramme vores rutiner op, og det kigger vi nu på«, siger Coops informationsdirektør, Jens Juul Nielsen.
Bør konkurrere i renhed
Enkelte dagligvarekæder som Bilka og Føtex har valgt at opstille afspritningsdispensere ved indgange og kurvestabler, så kunderne selv kan desinficere hænder eller kurv. Den slags systemer er en god idé, mener konsulent for servicevirksomheder Karsten Koch fra Meng & Company.
»Når Politiken nu gør opmærksom på dette problem, bliver det automatisk et godt konkurrenceparameter. Hvis butikkerne begyndte at vaske deres kurve oftere, kunne de med fordel gøre opmærksom på det over for kunderne«, siger Karsten Koch.
Virksomheden H.E.W. tilbyder af samme grund sine kunder en smileyskilt, der kan hænge i butikken, og som viser, at kurvene er blevet rengjort.
»Det er ligesom de store indkøbscentre, der skriver, hvornår toiletterne sidst er rengjort. Det er jo med til at løfte butikken som helhed«, siger Karsten Thomsen fra H.E.W.
Både Coop og Dansk Supermarked pointerer dog, at rullekurve per definition ikke er sterile. Uanset hvor ofte de rengøres.
Din indkøbskurv er fyldt med tarmbakterier fra fugle, dyr og mennesker
Politiken, Forbrug og Liv, 1. Juli 2017
Din indkøbskurv er fyldt med tarmbakterier fra fugle, dyr og mennesker
9 ud af 9 supermarkeder har kurve fulde af tarmbakterier. Nogle endda med colibaktier. Det viser en test, som Politiken har foretaget. Supermarkederne bør stramme op på rengørings-standarden, mener ekspert.
De er praktiske, rummelige og lette. Supermarkedernes rullekurve, der helt eller delvist har erstattet bærbare kurve og indkøbsvogne. Men hygiejnemæssigt er der store udfordringer med de rullende kurve.
»Disse kurve kører på gulvet, hvor de samler skidt op, som vi tager med ind i butikken fra gaden via vores sko«, forklarer Michael René, lektor på det sundhedsfaglige og teknologiske fakultet på Metropol.
Disse kurve kører på gulvet, hvor de samler skidt op, som vi tager med ind i butikken fra gaden via vores sko
Michael René, lektor, Metropol
Politiken har været rundt i 9 tilfældigt udvalgte supermarkeder for at tage prøver af de rullende indkøbskurve. Alle 9 steder viste testen, at kurvene var fyldt med bakterier. I alle de 9 kurve, der blev testet, blev der fundet tarmbakterier fra dyr, fugle og/eller mennesker. 8 af kurvene havde endda mere end 100 millioner bakterier i bunden, og i 2 kurve blev der fundet den særlig farlige tarmbakterie E.coli, som blandt andet kan give alvorlig diarré.
Michael René har selv tidligere oprettet hashtaget #hygiejneindkøbskurve2016 på sin blog pletvæk.dk, hvor hans læsere kan uploade billeder af beskidte indkøbskurve.
»Det er nogle ret vilde billeder. Så jeg er ikke overrasket over jeres test. Men det er vildt at se tallene sort på hvidt«, siger han.
Kurve har ikke høj prioritet
Supermarkeder får ligesom restauranter jævnligt besøg af Fødevarestyrelsens kontrollanter. Kurve indgår i vurderingen. Men:
»Supermarkederne er selv ansvarlige for at overholde reglerne på området. Ting, der kommer i kontakt med fødevarer, skal være synligt rene. Det gælder alt fra udstyr og hylder til gulve og kurve«, forklarer Inge-Lis Kyllesbæk fra Fødevarestyrelsen.
Er der ikke rent, kan det give en indskærpelse i kontrolrapporten, dernæst et påbud og i sidste instans en politianmeldelse og bøder. Inge-Lis Kyllesbæk er ikke bekendt med, at beskidte kurve nogensinde er resulteret i påbud eller bøder. Kurve er ét af mange kontrolpunkter og ikke noget, kontrollanterne kigger på ved hvert besøg.
»Vi har en risikobaseret tilgang til kontrol. Vi ser på det, der er størst risiko ved, og der har kurve ikke den højeste prioritet«, siger Inge-Lis Kyllesbæk, men tilføjer også:
»Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis der sidder skidt og møg i bunden af en kurv«.
Politikens test skal betragtes som en stikprøvekontrol og er ikke nødvendigvis udtryk for tilstanden i alle kurve i supermarkederne, og det er hygiejneekspert Michael Renés indtryk, at der i én og samme butik kan være stor variation.
»Der vil også være kurve, der ser pæne ud. Det handler også om, hvor uheldig eller heldig man er som forbruger«, vurderer han.
Jeg er ikke overrasket over jeres test. Men det er vildt at se tallene sort på hvidt
Michael René, lektor, Metropol
Hos Netto forsvarer man sig med samme pointe:
»Vi mener ikke, at man med jeres test kan konkludere, at der er flere farlige bakterier i Nettos kurve end i andre supermarkeders. Det er fuldstændig tilfældigt, hvilken kurv du som kunde får fat i«, siger Carina Jensen, kvalitetschef i Dansk Supermarked og dermed Netto.
Men variationen skal ikke bruges som undskyldning for dårlig rengøringsstandard, mener Michael René:
»Den store variation viser med tydelighed, at rengøringsstandarden i kurvene burde være meget mere ensartet«.
Lidl oplyser til Politiken, at kæden har prøvet forskellige løsninger for at holde et stabilt højt hygiejneniveau i kurvene, og at man nu vil gå de eksisterende procedurer igennem igen og se på mulighederne for »alternative løsninger til de eksisterende«.
Rengøring to gange om året
Hygiejneekspert Michael René foreslår, at supermarkederne ud over at vaske kurvene oftere indfører et system, så kunderne kan stille en ekstra beskidt kurv hen i en stabel for sig:
»Så de samme beskidte kurve ikke bliver ved med at cirkulere i butikken«.
På Fyn ligger virksomheden H.E.W. Her har man opfundet en mobil vaskemaskine til indkøbskurve og -vogne. En lastbil, der kører ud til supermarkederne og med et snuptag højtryksspuler snavs og skidt væk med 70 grader varmt vand. Men virksomheden har svært ved at få supermarkedskæderne til at købe servicen.
»De opfatter rene kurve som en meromkostning. Det er det jo også, men det er også en investering. Der skal en hel holdningsændring til«, mener Karsten Thomsen fra H.E.W.
Indtil videre er det ikke lykkedes virksomheden at indgå aftale med en eneste supermarkedskæde. Kun med enkelte selvstændige købmænd.
Lidl, Netto og Fakta er de supermarkeder, der scorer dårligst i Politikens test af rullekurve. Hvor ofte deres kurve rent faktisk rengøres, vil kun Fakta ud med.
»I Fakta har vi et firma, der to gange årligt rengør vores indkøbskurve. Derudover har butikkerne selvfølgelig et ansvar for at holde dem rene, når de bliver beskidte i mellemtiden«, siger informationsdirektør Jens Juul Nielsen fra Coop, der ejer Fakta.
Hvor ofte de enkelte Fakta-butikker hiver svamp og sæbe frem, melder historien ikke noget om. Rengøringsfirmaet H.E.W. kører typisk ud til deres kunder med sin mobile vaskemaskine hver tredje måned.
Kvalitetschef i Dansk Supermarked og dermed Netto Carina Jensen betegner hyppigheden af kurvevask som værende »efter behov«. Hun mener, at man som forbruger må forvente, at der i perioder vil være flere kurve, der er synligt beskidte.
»Men det er kosmetik og har ikke nødvendigvis noget med bakterieniveauet at gøre. Det irriterer selvfølgelig vores kunder, hvilket vi er meget opmærksomme på. Kunder må meget gerne sige det til os, hvis de oplever problemer«, siger Carina Jensen.
I Fakta vil man gerne stramme op.
»Jeres undersøgelse kunne tyde på, at vi har behov for at stramme vores rutiner op, og det kigger vi nu på«, siger Coops informationsdirektør, Jens Juul Nielsen.
Bør konkurrere i renhed
Enkelte dagligvarekæder som Bilka og Føtex har valgt at opstille afspritningsdispensere ved indgange og kurvestabler, så kunderne selv kan desinficere hænder eller kurv. Den slags systemer er en god idé, mener konsulent for servicevirksomheder Karsten Koch fra Meng & Company.
»Når Politiken nu gør opmærksom på dette problem, bliver det automatisk et godt konkurrenceparameter. Hvis butikkerne begyndte at vaske deres kurve oftere, kunne de med fordel gøre opmærksom på det over for kunderne«, siger Karsten Koch.
Virksomheden H.E.W. tilbyder af samme grund sine kunder en smileyskilt, der kan hænge i butikken, og som viser, at kurvene er blevet rengjort.
»Det er ligesom de store indkøbscentre, der skriver, hvornår toiletterne sidst er rengjort. Det er jo med til at løfte butikken som helhed«, siger Karsten Thomsen fra H.E.W.
Både Coop og Dansk Supermarked pointerer dog, at rullekurve per definition ikke er sterile. Uanset hvor ofte de rengøres.
Fyens.dk – 11. Juli 2011
De fedtede og beskidte indkøbskurve, man møder overalt, er uhygiejniske og kan i værste fald forurene fødevarer og give maveinfektioner.
Man ser det så tit – møgbeskidte indkøbskurve, hvor der ligger poser, blade og skidt i bunden.
Og ifølge ekspert i fødevarehygiejne Michael René fra Proffesionshøjskolen Metropol kan det være direkte usundt. Skidtet kan nemlig forurene de fødevarer, der er let emballeret, og det kan i sidste ende give maveinfektioner, skriver 24timer.
I en undersøgelse, som han og gratisavisen har lavet, viste det sig, at der i syv ud af 10 butikker var indkøbskurve så beskidte og klæbrige, at frisk frugt og grønt ifølge Michael René ikke burde komme i berøring med kurvene.
– Med den hygiejne, supermarkederne lægger for dagen, er der gurnd til bekymring, for eksempelvis jordbakterierog kødsaft fra dårligt emballerede frosne kyllinger kan give alvorlige forgiftninger, siger eksperten til 24timer.
Især de nye kurve med hjul er store hygiejne-syndere, skriver gratisavisen.
Michael René mener, at det forringer hygiejnen, når kunderne ruller rundt med mad i gulvhøjde.
Hjulene hvirvler nemlig støv og skidt op fra gulvene op gennem kurvenes halvåbne bund, som kan sætte sig som sorte, klæbrige plamager i bunden på de kurve, som de stables ovenpå.
– Så det giver ekstra grund til at vaske frugt og grønt grundigt, inden man spiser det, siger Michael René.
De fedtede og beskidte indkøbskurve, man møder overalt, er uhygiejniske og kan i værste fald forurene fødevarer og give maveinfektioner.
Fyens.dk – 11. Juli 2011
De fedtede og beskidte indkøbskurve, man møder overalt, er uhygiejniske og kan i værste fald forurene fødevarer og give maveinfektioner.
Man ser det så tit – møgbeskidte indkøbskurve, hvor der ligger poser, blade og skidt i bunden.
Og ifølge ekspert i fødevarehygiejne Michael René fra Proffesionshøjskolen Metropol kan det være direkte usundt. Skidtet kan nemlig forurene de fødevarer, der er let emballeret, og det kan i sidste ende give maveinfektioner, skriver 24timer.
I en undersøgelse, som han og gratisavisen har lavet, viste det sig, at der i syv ud af 10 butikker var indkøbskurve så beskidte og klæbrige, at frisk frugt og grønt ifølge Michael René ikke burde komme i berøring med kurvene.
– Med den hygiejne, supermarkederne lægger for dagen, er der gurnd til bekymring, for eksempelvis jordbakterierog kødsaft fra dårligt emballerede frosne kyllinger kan give alvorlige forgiftninger, siger eksperten til 24timer.
Især de nye kurve med hjul er store hygiejne-syndere, skriver gratisavisen.
Michael René mener, at det forringer hygiejnen, når kunderne ruller rundt med mad i gulvhøjde.
Hjulene hvirvler nemlig støv og skidt op fra gulvene op gennem kurvenes halvåbne bund, som kan sætte sig som sorte, klæbrige plamager i bunden på de kurve, som de stables ovenpå.
– Så det giver ekstra grund til at vaske frugt og grønt grundigt, inden man spiser det, siger Michael René.
De fedtede og beskidte indkøbskurve, man møder overalt, er uhygiejniske og kan i værste fald forurene fødevarer og give maveinfektioner.
De fedtede og beskidte indkøbskurve, man møder overalt, er uhygiejniske og kan i værste fald forurene fødevarer og give maveinfektioner.
Fyens.dk – 11. Juli 2011
De fedtede og beskidte indkøbskurve, man møder overalt, er uhygiejniske og kan i værste fald forurene fødevarer og give maveinfektioner.
Man ser det så tit – møgbeskidte indkøbskurve, hvor der ligger poser, blade og skidt i bunden.
Og ifølge ekspert i fødevarehygiejne Michael René fra Proffesionshøjskolen Metropol kan det være direkte usundt. Skidtet kan nemlig forurene de fødevarer, der er let emballeret, og det kan i sidste ende give maveinfektioner, skriver 24timer.
I en undersøgelse, som han og gratisavisen har lavet, viste det sig, at der i syv ud af 10 butikker var indkøbskurve så beskidte og klæbrige, at frisk frugt og grønt ifølge Michael René ikke burde komme i berøring med kurvene.
– Med den hygiejne, supermarkederne lægger for dagen, er der gurnd til bekymring, for eksempelvis jordbakterierog kødsaft fra dårligt emballerede frosne kyllinger kan give alvorlige forgiftninger, siger eksperten til 24timer.
Især de nye kurve med hjul er store hygiejne-syndere, skriver gratisavisen.
Michael René mener, at det forringer hygiejnen, når kunderne ruller rundt med mad i gulvhøjde.
Hjulene hvirvler nemlig støv og skidt op fra gulvene op gennem kurvenes halvåbne bund, som kan sætte sig som sorte, klæbrige plamager i bunden på de kurve, som de stables ovenpå.
– Så det giver ekstra grund til at vaske frugt og grønt grundigt, inden man spiser det, siger Michael René.
Bakterier på hjul: Vi triller rundt med møgbeskidte rullekurve
Politiken Indkøb, 30 Juni 2017
Bakterier på hjul: Vi triller rundt med møgbeskidte rullekurve
I 9 af 9 supermarkeder havde indkøbskurvene over 10.000 tarmbakterier på sig i Politikens test.
En våd tilbudsavis i bunden af den øverste kurv. Et slattent blad fra et blomkålshoved i den næste. Gråt indtørret skidt i den tredje. Politiken har været i 9 supermarkeder for at vurdere rengøringsstandarden i de kurve, som mange forbrugere triller deres friske fødevarer rundt i.
Ingen af supermarkederne klarer sig fantastisk. Kurvene fra Meny og Føtex er bedre end de andre. Lidl, Fakta og Netto er værst.
Tonny Nielsen, direktør i firmaet Food Diagnostics.
Resultatet er dystert. Laboratorietesten afslører, at ingen af de 9 supermarkeders testkurve var rene. Faktisk indeholdt alle 9 kurve tarmbakterier fra dyr, fugle eller mennesker. 2 kurve trillede endda rundt med den særlig farlige tarmbakterie E. coli, som blandt andet kan give alvorlig diarré.
»Jeg havde ikke forventet, at det var så slemt«, lyder det fra Tonny Nielsen, direktør i firmaet Food Diagnostics, der specialiserer sig i fødevarehygiejne og har udlånt måleudstyr til Politiken samt analyseret vores test.
»Ingen af supermarkederne klarer sig fantastisk. Kurvene fra Meny og Føtex er bedre end de andre. Lidl, Fakta og Netto er værst«, lyder det i Food Diagnostics’ sammenfatning.
Jeres undersøgelse kunne tyde på, at vi har behov for at stramme vores rutiner op.
Jens Juul Nielsen, informationsdirektør i Coop.
»Vi er rigtig ærgerlige over resultatet af undersøgelsen«, siger kommunikationskonsulent Henriette Tang Vinkel fra Lidl.
»Jeres undersøgelse kunne tyde på, at vi har behov for at stramme vores rutiner op«, siger informationsdirektør Jens Juul Nielsen fra Coop og dermed Fakta.
Kurvene har ikke højeste prioritet
Politiken har testet rengøringsstandarden med en såkaldt ATP-måler, som populært sagt måler skidt. Vi har også taget mikrobiologiske prøver, som viser omfanget af generelle bakterier samt specifikt tarmbakterier.
Målingen viste, at rullekurvenes bunde i6 af 10 tilfælde var beskidte. Kun 1 bund kunne betragtes som decideret ren. De mikrobiologiske prøver viste ligeledes, at bundene i alle 9 supermarkeders testkurve havde mere end 10.000 coliforme bakterier fra dyr, fugle eller menneskers tarm og et samlet totalkim af bakterier på over 1 million. 8 af kurvene havde mere end 100 millioner bakterier i bunden. Og 2 kurve havde, hvad Food Diagnostics betragter som »mange« E. coli.
»Det er nogle ret vilde tal. Det er meget heldigt, at vi ikke skal spise af de her kurve«, lyder reaktionen fra ekspert i fødevarer og hygiejne Michael René fra Professionshøjskolen Metropol.
Supermarkeder får jævnligt besøg af Fødevarestyrelsens kontrollanter, og her indgår kurvene i vurderingen.
I Fakta har vi et firma, der to gange årligt rengør vores indkøbskurve.
Jens Juul Nielsen, informationsdirektør i Coop.
»Vi har en risikobaseret tilgang til kontrol. Vi kigger på det, der er størst risiko ved, og der har kurve ikke den højeste prioritet«, siger Inge-Lis Kyllesbæk fra Fødevarestyrelsen, der ikke er bekendt med, at beskidte kurve nogensinde har resulteret i påbud eller bøder til supermarkeder.
Lidl, Netto og Fakta scorer dårligst i Politikens test, men kun Fakta vil ud med, hvor ofte kurvene rent faktisk rengøres.
»I Fakta har vi et firma, der to gange årligt rengør vores indkøbskurve. Derudover har butikkerne selvfølgelig et ansvar for at holde dem rene, når de bliver beskidte i mellemtiden«, siger Coops informationsdirektør, Jens Juul Nielsen.
Bakterier på hjul: Vi triller rundt med møgbeskidte rullekurve
Politiken Indkøb, 30 Juni 2017
Bakterier på hjul: Vi triller rundt med møgbeskidte rullekurve
I 9 af 9 supermarkeder havde indkøbskurvene over 10.000 tarmbakterier på sig i Politikens test.
En våd tilbudsavis i bunden af den øverste kurv. Et slattent blad fra et blomkålshoved i den næste. Gråt indtørret skidt i den tredje. Politiken har været i 9 supermarkeder for at vurdere rengøringsstandarden i de kurve, som mange forbrugere triller deres friske fødevarer rundt i.
Ingen af supermarkederne klarer sig fantastisk. Kurvene fra Meny og Føtex er bedre end de andre. Lidl, Fakta og Netto er værst.
Tonny Nielsen, direktør i firmaet Food Diagnostics.
Resultatet er dystert. Laboratorietesten afslører, at ingen af de 9 supermarkeders testkurve var rene. Faktisk indeholdt alle 9 kurve tarmbakterier fra dyr, fugle eller mennesker. 2 kurve trillede endda rundt med den særlig farlige tarmbakterie E. coli, som blandt andet kan give alvorlig diarré.
»Jeg havde ikke forventet, at det var så slemt«, lyder det fra Tonny Nielsen, direktør i firmaet Food Diagnostics, der specialiserer sig i fødevarehygiejne og har udlånt måleudstyr til Politiken samt analyseret vores test.
»Ingen af supermarkederne klarer sig fantastisk. Kurvene fra Meny og Føtex er bedre end de andre. Lidl, Fakta og Netto er værst«, lyder det i Food Diagnostics’ sammenfatning.
Jeres undersøgelse kunne tyde på, at vi har behov for at stramme vores rutiner op.
Jens Juul Nielsen, informationsdirektør i Coop.
»Vi er rigtig ærgerlige over resultatet af undersøgelsen«, siger kommunikationskonsulent Henriette Tang Vinkel fra Lidl.
»Jeres undersøgelse kunne tyde på, at vi har behov for at stramme vores rutiner op«, siger informationsdirektør Jens Juul Nielsen fra Coop og dermed Fakta.
Kurvene har ikke højeste prioritet
Politiken har testet rengøringsstandarden med en såkaldt ATP-måler, som populært sagt måler skidt. Vi har også taget mikrobiologiske prøver, som viser omfanget af generelle bakterier samt specifikt tarmbakterier.
Målingen viste, at rullekurvenes bunde i6 af 10 tilfælde var beskidte. Kun 1 bund kunne betragtes som decideret ren. De mikrobiologiske prøver viste ligeledes, at bundene i alle 9 supermarkeders testkurve havde mere end 10.000 coliforme bakterier fra dyr, fugle eller menneskers tarm og et samlet totalkim af bakterier på over 1 million. 8 af kurvene havde mere end 100 millioner bakterier i bunden. Og 2 kurve havde, hvad Food Diagnostics betragter som »mange« E. coli.
»Det er nogle ret vilde tal. Det er meget heldigt, at vi ikke skal spise af de her kurve«, lyder reaktionen fra ekspert i fødevarer og hygiejne Michael René fra Professionshøjskolen Metropol.
Supermarkeder får jævnligt besøg af Fødevarestyrelsens kontrollanter, og her indgår kurvene i vurderingen.
I Fakta har vi et firma, der to gange årligt rengør vores indkøbskurve.
Jens Juul Nielsen, informationsdirektør i Coop.
»Vi har en risikobaseret tilgang til kontrol. Vi kigger på det, der er størst risiko ved, og der har kurve ikke den højeste prioritet«, siger Inge-Lis Kyllesbæk fra Fødevarestyrelsen, der ikke er bekendt med, at beskidte kurve nogensinde har resulteret i påbud eller bøder til supermarkeder.
Lidl, Netto og Fakta scorer dårligst i Politikens test, men kun Fakta vil ud med, hvor ofte kurvene rent faktisk rengøres.
»I Fakta har vi et firma, der to gange årligt rengør vores indkøbskurve. Derudover har butikkerne selvfølgelig et ansvar for at holde dem rene, når de bliver beskidte i mellemtiden«, siger Coops informationsdirektør, Jens Juul Nielsen.
Bakterier på hjul: Vi triller rundt med møgbeskidte rullekurve
Politiken Indkøb, 30 Juni 2017
Bakterier på hjul: Vi triller rundt med møgbeskidte rullekurve
I 9 af 9 supermarkeder havde indkøbskurvene over 10.000 tarmbakterier på sig i Politikens test.
En våd tilbudsavis i bunden af den øverste kurv. Et slattent blad fra et blomkålshoved i den næste. Gråt indtørret skidt i den tredje. Politiken har været i 9 supermarkeder for at vurdere rengøringsstandarden i de kurve, som mange forbrugere triller deres friske fødevarer rundt i.
Ingen af supermarkederne klarer sig fantastisk. Kurvene fra Meny og Føtex er bedre end de andre. Lidl, Fakta og Netto er værst.
Tonny Nielsen, direktør i firmaet Food Diagnostics.
Resultatet er dystert. Laboratorietesten afslører, at ingen af de 9 supermarkeders testkurve var rene. Faktisk indeholdt alle 9 kurve tarmbakterier fra dyr, fugle eller mennesker. 2 kurve trillede endda rundt med den særlig farlige tarmbakterie E. coli, som blandt andet kan give alvorlig diarré.
»Jeg havde ikke forventet, at det var så slemt«, lyder det fra Tonny Nielsen, direktør i firmaet Food Diagnostics, der specialiserer sig i fødevarehygiejne og har udlånt måleudstyr til Politiken samt analyseret vores test.
»Ingen af supermarkederne klarer sig fantastisk. Kurvene fra Meny og Føtex er bedre end de andre. Lidl, Fakta og Netto er værst«, lyder det i Food Diagnostics’ sammenfatning.
Jeres undersøgelse kunne tyde på, at vi har behov for at stramme vores rutiner op.
Jens Juul Nielsen, informationsdirektør i Coop.
»Vi er rigtig ærgerlige over resultatet af undersøgelsen«, siger kommunikationskonsulent Henriette Tang Vinkel fra Lidl.
»Jeres undersøgelse kunne tyde på, at vi har behov for at stramme vores rutiner op«, siger informationsdirektør Jens Juul Nielsen fra Coop og dermed Fakta.
Kurvene har ikke højeste prioritet
Politiken har testet rengøringsstandarden med en såkaldt ATP-måler, som populært sagt måler skidt. Vi har også taget mikrobiologiske prøver, som viser omfanget af generelle bakterier samt specifikt tarmbakterier.
Målingen viste, at rullekurvenes bunde i6 af 10 tilfælde var beskidte. Kun 1 bund kunne betragtes som decideret ren. De mikrobiologiske prøver viste ligeledes, at bundene i alle 9 supermarkeders testkurve havde mere end 10.000 coliforme bakterier fra dyr, fugle eller menneskers tarm og et samlet totalkim af bakterier på over 1 million. 8 af kurvene havde mere end 100 millioner bakterier i bunden. Og 2 kurve havde, hvad Food Diagnostics betragter som »mange« E. coli.
»Det er nogle ret vilde tal. Det er meget heldigt, at vi ikke skal spise af de her kurve«, lyder reaktionen fra ekspert i fødevarer og hygiejne Michael René fra Professionshøjskolen Metropol.
Supermarkeder får jævnligt besøg af Fødevarestyrelsens kontrollanter, og her indgår kurvene i vurderingen.
I Fakta har vi et firma, der to gange årligt rengør vores indkøbskurve.
Jens Juul Nielsen, informationsdirektør i Coop.
»Vi har en risikobaseret tilgang til kontrol. Vi kigger på det, der er størst risiko ved, og der har kurve ikke den højeste prioritet«, siger Inge-Lis Kyllesbæk fra Fødevarestyrelsen, der ikke er bekendt med, at beskidte kurve nogensinde har resulteret i påbud eller bøder til supermarkeder.
Lidl, Netto og Fakta scorer dårligst i Politikens test, men kun Fakta vil ud med, hvor ofte kurvene rent faktisk rengøres.
»I Fakta har vi et firma, der to gange årligt rengør vores indkøbskurve. Derudover har butikkerne selvfølgelig et ansvar for at holde dem rene, når de bliver beskidte i mellemtiden«, siger Coops informationsdirektør, Jens Juul Nielsen.
Politiken, Forbrug og Liv, 1. Juli 2017
Eksperter om indkøbskurve: De er beskidte – men ikke livsfarlige
Det er plads til forbedring, mener bakterieprofessor, når samtlige supermarkeder har beskidte rullekurve. Vi mennesker lever på bakteriernes planet. Sådan lyder budskabet fra professor og tarmbakterieforsker Oluf Borbye Pedersen.
»Det kommer ikke bag på mig, at der er coliforme bakterier – altså tarmbakterier – i indkøbskurve, for det er der også på vores smartphones og tastaturer og overalt i hjemmet og i det offentlige rum. Der er smækfyldt med dem overalt«, siger bakterieprofessoren fra Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter ved Københavns Universitet.
Her han leder et forskerhold, der kortlægger de gavnlige bakteriearter i menneskets tarm og deres betydning for vores sundhed og risiko for livsstilssygdomme.
Han mener, at vi slet ikke bør være så bange for bakterier, som mange i reglen er.
»Der er omkring 50 billioner bakterier i vores tarmkanal, og i for eksempel yoghurt og grøntsager spiser vi et enormt stort antal gavnlige eller harmløse, men levende bakterier hver dag. Derfor skal vi ikke være bakterieforskrækkede«, understreger Oluf Borbye Pedersen.
Når vi taler om coliforme bakterier som dem, der er fundet i rigelige mængder i 9 ud af 9 testede supermarkedkurve, skal man ifølge professoren skelne mellem 4 slags.
Langt de fleste er uskadelige. Andre er gavnlige for os. Andre igen kan forurene fødevarer og gøre svækkede mennesker syge. Og meget få af tarmbakterierne er såkaldt patogene.
»Det er dem, vi alle sammen kender, som for eksempel de meget aggressive salmonella- og campylobacterbakterier samt nogle ret sjældne varianter af colibakterier«, forklarer Oluf Borbye Pedersen.
Vælg en anden kurv
Politikens mikrobiologiske test af indkøbskurve har afsløret, at netop E.coli-bakterier, som kan være af den værste slags, findes i et par af kurvene.
»Visse varianter af E.coli kan give diarré og hos kvinder blærebetændelse og i værste fald livstruende nyresygdom og blodforgiftning«, forklarer professoren.
Men i de fleste tilfælde vil E.colibakterier ikke resultere i problemer, fortæller mikrobiolog og bakterieforsker Peder Worning fra Hvidovre Hospital.
»Vores hud er en ret god barriere for infektioner. Derfor gør alt det, vi går og rører ved, os ikke syge. Desuden er langt de fleste fødevarer jo pakket ind, og mange fødevarer som kartofler eller porrer koger eller steger vi, og så dræbes bakterierne. Jordbær og salat skal man selvfølgelig skylle grundigt«, siger Peder Worning, der derfor er ikke så bekymret over resultatet af Politikens test.
Alligevel opfordrer han Politikens læsere til at bruge deres sunde fornuft:
»Hvis kurven ser beskidt ud, så vælg en anden. Det gør jeg selv, når jeg går ned i Brugsen. Det er almindelig sund fornuft«.
Også professor Oluf Borbye Pedersen mener, at der er god grund til at vaske indkøbskurvene lidt oftere.
»Selv om de fækale bakterier er overalt omkring os, kan de netop bekymre, når de nærmer sig vores fødevarer. Fødevarer fremstilles under så hygiejniske forhold som overhovedet muligt. Derfor gælder det selvfølgelig også om at have god hygiejne i alle led i dagligvarebutikkerne. Her kunne det godt se ud, som om der er plads til forbedring«, siger han.
Eksperter om indkøbskurve: De er beskidte – men ikke livsfarlige
Politiken, Forbrug og Liv, 1. Juli 2017
Eksperter om indkøbskurve: De er beskidte – men ikke livsfarlige
Det er plads til forbedring, mener bakterieprofessor, når samtlige supermarkeder har beskidte rullekurve. Vi mennesker lever på bakteriernes planet. Sådan lyder budskabet fra professor og tarmbakterieforsker Oluf Borbye Pedersen.
»Det kommer ikke bag på mig, at der er coliforme bakterier – altså tarmbakterier – i indkøbskurve, for det er der også på vores smartphones og tastaturer og overalt i hjemmet og i det offentlige rum. Der er smækfyldt med dem overalt«, siger bakterieprofessoren fra Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter ved Københavns Universitet.
Her han leder et forskerhold, der kortlægger de gavnlige bakteriearter i menneskets tarm og deres betydning for vores sundhed og risiko for livsstilssygdomme.
Han mener, at vi slet ikke bør være så bange for bakterier, som mange i reglen er.
»Der er omkring 50 billioner bakterier i vores tarmkanal, og i for eksempel yoghurt og grøntsager spiser vi et enormt stort antal gavnlige eller harmløse, men levende bakterier hver dag. Derfor skal vi ikke være bakterieforskrækkede«, understreger Oluf Borbye Pedersen.
Når vi taler om coliforme bakterier som dem, der er fundet i rigelige mængder i 9 ud af 9 testede supermarkedkurve, skal man ifølge professoren skelne mellem 4 slags.
Langt de fleste er uskadelige. Andre er gavnlige for os. Andre igen kan forurene fødevarer og gøre svækkede mennesker syge. Og meget få af tarmbakterierne er såkaldt patogene.
»Det er dem, vi alle sammen kender, som for eksempel de meget aggressive salmonella- og campylobacterbakterier samt nogle ret sjældne varianter af colibakterier«, forklarer Oluf Borbye Pedersen.
Vælg en anden kurv
Politikens mikrobiologiske test af indkøbskurve har afsløret, at netop E.coli-bakterier, som kan være af den værste slags, findes i et par af kurvene.
»Visse varianter af E.coli kan give diarré og hos kvinder blærebetændelse og i værste fald livstruende nyresygdom og blodforgiftning«, forklarer professoren.
Men i de fleste tilfælde vil E.colibakterier ikke resultere i problemer, fortæller mikrobiolog og bakterieforsker Peder Worning fra Hvidovre Hospital.
»Vores hud er en ret god barriere for infektioner. Derfor gør alt det, vi går og rører ved, os ikke syge. Desuden er langt de fleste fødevarer jo pakket ind, og mange fødevarer som kartofler eller porrer koger eller steger vi, og så dræbes bakterierne. Jordbær og salat skal man selvfølgelig skylle grundigt«, siger Peder Worning, der derfor er ikke så bekymret over resultatet af Politikens test.
Alligevel opfordrer han Politikens læsere til at bruge deres sunde fornuft:
»Hvis kurven ser beskidt ud, så vælg en anden. Det gør jeg selv, når jeg går ned i Brugsen. Det er almindelig sund fornuft«.
Også professor Oluf Borbye Pedersen mener, at der er god grund til at vaske indkøbskurvene lidt oftere.
»Selv om de fækale bakterier er overalt omkring os, kan de netop bekymre, når de nærmer sig vores fødevarer. Fødevarer fremstilles under så hygiejniske forhold som overhovedet muligt. Derfor gælder det selvfølgelig også om at have god hygiejne i alle led i dagligvarebutikkerne. Her kunne det godt se ud, som om der er plads til forbedring«, siger han.
Eksperter om indkøbskurve: De er beskidte – men ikke livsfarlige
Eksperter om indkøbskurve: De er beskidte – men ikke livsfarlige
Politiken, Forbrug og Liv, 1. Juli 2017
Eksperter om indkøbskurve: De er beskidte – men ikke livsfarlige
Det er plads til forbedring, mener bakterieprofessor, når samtlige supermarkeder har beskidte rullekurve. Vi mennesker lever på bakteriernes planet. Sådan lyder budskabet fra professor og tarmbakterieforsker Oluf Borbye Pedersen.
»Det kommer ikke bag på mig, at der er coliforme bakterier – altså tarmbakterier – i indkøbskurve, for det er der også på vores smartphones og tastaturer og overalt i hjemmet og i det offentlige rum. Der er smækfyldt med dem overalt«, siger bakterieprofessoren fra Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter ved Københavns Universitet.
Her han leder et forskerhold, der kortlægger de gavnlige bakteriearter i menneskets tarm og deres betydning for vores sundhed og risiko for livsstilssygdomme.
Han mener, at vi slet ikke bør være så bange for bakterier, som mange i reglen er.
»Der er omkring 50 billioner bakterier i vores tarmkanal, og i for eksempel yoghurt og grøntsager spiser vi et enormt stort antal gavnlige eller harmløse, men levende bakterier hver dag. Derfor skal vi ikke være bakterieforskrækkede«, understreger Oluf Borbye Pedersen.
Når vi taler om coliforme bakterier som dem, der er fundet i rigelige mængder i 9 ud af 9 testede supermarkedkurve, skal man ifølge professoren skelne mellem 4 slags.
Langt de fleste er uskadelige. Andre er gavnlige for os. Andre igen kan forurene fødevarer og gøre svækkede mennesker syge. Og meget få af tarmbakterierne er såkaldt patogene.
»Det er dem, vi alle sammen kender, som for eksempel de meget aggressive salmonella- og campylobacterbakterier samt nogle ret sjældne varianter af colibakterier«, forklarer Oluf Borbye Pedersen.
Vælg en anden kurv
Politikens mikrobiologiske test af indkøbskurve har afsløret, at netop E.coli-bakterier, som kan være af den værste slags, findes i et par af kurvene.
»Visse varianter af E.coli kan give diarré og hos kvinder blærebetændelse og i værste fald livstruende nyresygdom og blodforgiftning«, forklarer professoren.
Men i de fleste tilfælde vil E.colibakterier ikke resultere i problemer, fortæller mikrobiolog og bakterieforsker Peder Worning fra Hvidovre Hospital.
»Vores hud er en ret god barriere for infektioner. Derfor gør alt det, vi går og rører ved, os ikke syge. Desuden er langt de fleste fødevarer jo pakket ind, og mange fødevarer som kartofler eller porrer koger eller steger vi, og så dræbes bakterierne. Jordbær og salat skal man selvfølgelig skylle grundigt«, siger Peder Worning, der derfor er ikke så bekymret over resultatet af Politikens test.
Alligevel opfordrer han Politikens læsere til at bruge deres sunde fornuft:
»Hvis kurven ser beskidt ud, så vælg en anden. Det gør jeg selv, når jeg går ned i Brugsen. Det er almindelig sund fornuft«.
Også professor Oluf Borbye Pedersen mener, at der er god grund til at vaske indkøbskurvene lidt oftere.
»Selv om de fækale bakterier er overalt omkring os, kan de netop bekymre, når de nærmer sig vores fødevarer. Fødevarer fremstilles under så hygiejniske forhold som overhovedet muligt. Derfor gælder det selvfølgelig også om at have god hygiejne i alle led i dagligvarebutikkerne. Her kunne det godt se ud, som om der er plads til forbedring«, siger han.